Mangler i talenter?

Ledigheden i Danmark har aldrig været lavere, og mange virksomheder har akut mangel på arbejdskraft. En af rekrutteringskanalerne er mentorprogrammer som GCCP, som Semler, Novo, Carlsberg, Femern Bælt, Niras m.fl. anvender. Er det noget I har overvejet?

Det er ingen hemmelighed at Danmark mangler arbejdskraft. Især inden for teknologi og grøn omstilling. AE spår en mangel på 100.000 i 2030, hvis vi skal leve op til de ambitiøse målsætninger om et mere grønt og sikkert Danmark.

De fleste virksomheder rekrutterer ved at lægge jobopslag på virksomhedens egen hjemmeside og i forskellige jobdatabaser eller i samarbejde med kommuner. Men der er mange flere muligheder og måske nogle, som din virksomhed har overset i jagten på arbejdskraft.

Et af dem er GCCP mentorprogram for internationale studerende i Danmark. Mange benytter sig allerede af tilbuddet, hvor man både hjælper en mentee ind på arbejdsmarkedet og får udvidet sit professionelle netværk af andre erfarende mentorer.

Greater Copenhagen Career Program (GCCP) har kørt siden 2020, hvor Relocare i samarbejde med Science City Lyngby finder 46 mentorer halvårligt. Du kan læse mere om programmet her, og hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om programmet så ræk ud til Malene Perkins fra Relocare Gr. på e: msp@relocare.dk