FOKUSOMRÅDER

Science City Lyngby driver mange forskellige projekter sammen med vores medlemmer under forskellige fokusområder.

Se projekter i Science City Lyngby

FOKUSOMRÅDER

Fokuserede projekter som vækstmodel gennem Triple Helix

I Science City Lyngby arbejder vi med udvalgte fokusområder, som vi er fælles om at løfte.

Fokusområderne samler medlemmer på tværs af organisationer, mobiliserer lokale kræfter og skaber konkrete resultater gennem projekter i henhold til Vidensbyens 2025-strategi.

Under hvert fokusområde samler vi lokale interessenter, der sammen definerer gruppens næste projekt. Projekter skal udfylde et hul i økosystemet, som der ikke er én ansvarlig aktør for – men som vi netop kan løfte i fællesskab. Deltagerne i et projekt drøfte ny viden, udvikler og afprøver ideer og bidrager til forandring i lokalområdet til det fælles bedste.

Deltagerne er som udgangspunkt medarbejdere fra Science City Lyngbys medlemsvirksomheder og -organisationer, der har særlig interesse eller kompetence inden for fokusområdet. De repræsenterer tilsammen de tre ’ben’ i triple helix samarbejdet: Det private erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt kommune.

For at sikre at vi gennemfører relevante aktiviteter under hvert fokusområde, har vi samlet en gruppe af fagligt stærke aktører på de enkelte områder, der giver sekretariatet sparring i form af et fagligt advisory board.

At deltage i et projekt fungerer via en frivillig indsats og er åbne for alle ansatte i medlemsorganisationerne. Kontakt sekretariatet hvis der er et fokusområde, som du særligt ønsker at bidrage til.

Triple Helix
Triple helix

Science City Lyngbys partnerskabsmodel er baseret på Triple Helix-modellen, der bygger på et samarbejde mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og den offentlige sektor, som vejen til innovation. Samarbejdet på tværs af sektorer skaber overblik over aktører, midler og muligheder i markedet. Deraf opstår fælles perspektiver for en koncentreret indsats i form af klyngesamarbejder eller fokuserede indsatser.

Vi ser stor værdi i Vidensbyen, og især ved det målrettede samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelse om at skabe rammerne for en førende universitetsby, der kan konkurrere om tiltrækning af talenter og investeringer. 


Charlotte Mark, Managing Director – Microsoft Development Center