Delegation fra USA kigger mod SCL

Torsdag 6. februar havde Sustainability Lab besøg af en gruppe amerikanske DIS-studerende (Study Abroad in Scandinavia). De 20 studerende er netop ankommet til Danmark fra blandt andet Brown University, University of Michigan og en række mindre universiteter og skal i de næste fem måneder studere globalisering og europæisk økonomi som en del af DIS programmet.

I labbet fik de en introduktion til dansk design og hvordan vi i Science City Lyngby arbejder med innovation og partnerskaber. Og ikke mindst, hvordan vi fastholder udenlandske studerende efter endt studie. Næste punkt på deres program var et besøg hos COWI – på den anden side af gaden.

Book et besøg til din delegation
Husk at Sustainability Lab er åben for delegationer – kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og studerende.

Vi er et test- og udviklingscenter hvor startups, forskere samt vores mere end 80 medlemsorganisationer samarbejder for at rykke grænserne for cirkulær økonomi og bæredygtige løsninger.

Vi giver gerne en rundvisning og et oplæg og lokalet kan også lejes til fordelagtig pris.

Kontakt vores Community Manager, Christoffer Clausen for mere info.