Velkommen til ny kollega i RetailTech Lab

I dag, den 1. december, byder vi ny kollega velkommen i RetailTech Lab i Lyngby Storcenter. Vi har sat Mette i stævne for at lære hende bedre at kende. Mød hende her.

Mette Hjerrild Holm er ny Lab Director i RetailTech Lab og kommer med solid erfaring fra retailbranchen, hvor hun i 17 år har arbejdet med indretning og udvikling af butikskoncepter under bl.a. Retailarkitekten, hvilket hun fortsat vil arbejde med sideløbende med stillingen i RetailTech Lab.

Hvad ser du frem til at arbejde med i RetailTech Lab?
Jeg ser frem til at fungere som formidler imellem iværksættere og detailbranchen samt støtte de studerende og være med i processen, når de udvikler nye systemer og idéer, der kan hjælpe omni-retail nu og i fremtiden.

Hvad brænder du allermest for at bidrage med inden for retailbranchen?
Jeg håber på, at jeg kan hjælpe detailbranchen med at forstå at omni-retail er fremtiden, og at nethandel og digitalisering kan hjælpe dem til øget salg.

Hvordan tror du at retail vil se ud i fremtiden?
Jeg tror at alle kanaler flyder sammen. At kunderne handler i butik, på mobil og PC, som det passer her og nu, og at alle kanaler kan drage fordele af den udvikling. Jeg tror desuden, at de fysiske butikker skal yde en høj grad af oplevelser og service fra veluddannet personale.

Stort velkommen til Mette. Vi er glade for at have fået dig med ombord!

Læs mere om RetailTech Lab her.