Vil du være med til at teste fremtidens teknologi?

Så bliv en del af RetailTech Labs borgerpanel.


Vær med til at teste fremtidens teknologi
RetailTech Lab i Lyngby Storcenter søger deltagere til et borgerpanel, der skal være med til at teste fremtidens teknologiske løsninger til detailhandlen.

Vi tester blandt andet ny teknologi, der skal forbedre købsoplevelsen for kunderne og teknologi, der kan forbedre butikkernes drift. Nogle teknologier vil særligt berøre kundeoplevelsen og her er det helt afgørende, at vi har nogle videbegærlige kunder, der vil hjælpe os med at teste de nye løsninger.

Vi søger derfor en gruppe nysgerrige og teknologi-interesserede borgere, der vil bruge en halv til en hel time om måneden på at deltage i en brugertest i RetailTech Lab.

Hvis det kunne være noget for dig, så tilmeld dig via dette link. Vi udvælger herefter en repræsentativ gruppe af borgere til panelet. De udvalgte borgere vil blive inviteret til et informationsmøde i lab’et.

OBS! Tilmeldingen er lukket – tak for jeres interesse!

Vi overholder selvfølgelig myndighedernes krav og vil max. være 10 i lab’et ad gangen i alt, vi spritter af og bruger mundbind, så vi kan teste i trygge rammer.