Stort byggeri på vej i Vidensbyen

Unikt projekt skal sikre 675 nye boliger til bl.a. studerende og phd’er

Med grønt lys for at sætte gang i en ny lokalplan for området, gives der plads til et enestående arkitektonisk byggeri og en forvandling af området ved det gamle Plantedirektorat i Sorgenfri. Byggeriet omfatter op til 34.500 m2 med cirka 675 studieboliger, phd-boliger og seniorboliger i et spændende nybyggeri med grønne tage til ophold og attraktive fællesarealer.

Projektet understøtter Vidensbyens målsætning om at blive en af Europas førende videns- og universitetsbyer med et forsknings- og uddannelsesniveau i verdensklasse, idet byggeriet betyder etablering af markant flere boliger til internationale og danske phd’ere og studerende samt øvrige borgere.

Projektets samarbejdspartnere er Freja Ejendomme og Triton Development North, der – som Lyngby-Taarbæk Kommune – er medlemmer af Vidensbyen.

Læs pressemeddelsen og mere om byggeplanerne her