Green Talks

– En ny arrangementrække med fokus på bæredygtighed

I Science City Lyngby sætter vi gang i en ny serie af samtaler – Green Talks – der belyser emner og problemstillinger inden for bæredygtighed.

Green Talks vil blive afholdt en gang om måneden, og tanken er, at eksperter fra det offentlige og private inviteres til at deltage og gøre deltagerne klogere på emner inden for bæredygtighed. Alle kan deltage i en Green Talk – ansatte, studerende, skoleklasser m.fl., ambitionen er nemlig, at Green Talks-arrangementerne skal være let forståelige, nærværende og inspirerende i en uformel ramme.

Programindhold
Velkomst og dagens tema
Inspirationsoplæg (2-4 eksperter)
Spørgsmål og netværkstid
Tak for i dag

Vi starter Green Talks op i foråret 2023, når vi åbner Sustainability Lab på Lyngby Hovedgade 94. Hold øje med vores nyhedsbrev og hjemmeside for mere information om Green talk-arrangementerne.

Baggrund
Science City Lyngbys bestyrelse besluttede i 2021, at bæredygtighed og grøn omstilling skal være et centralt omdrejningspunkt i foreningens arbejde fremadrettet. Det er allerede i fuld gang med at blive omsat til konkrete indsatser og samarbejder i Lyngby, bl.a. ved etableringen af et Sustainability Lab på Lyngby Hovedgade 94. Lab’et skal fremvise nye grønne teknologier og huse arrangementer med fokus på bæredygtighed, bl.a. Green Talks.