Erhvervs- og byudvikling

En levende videns- og universitetsby

Baggrund

I Vidensbyen arbejder vi med erhvervs- og byudvikling og bidrager til at realisere visionen om at skabe større sammenhæng mellem by, forskning, uddannelse og erhverv.

Lyngby er et af de mest attraktive udviklingsområder i Region Hovedstaden. Fælles for de mange nye projekter er, at de alle har Vidensbyens vision og målsætninger i centrum. Der planlægges bl.a. udbygning i området på og omkring DTU, hvor der etableres et helt unikt universitetsnært vækst- og erhvervscenter, men der er også planer for området omkring Sorgenfri, Firskovvej og ikke mindst det centrale Lyngby. Folketinget vedtog anlægsloven for Hovedstadens Letbane den 31. maj 2016, og projektet er derved igangsat. 7 ud af letbanens 28 stationer kommer til at ligge i Lyngby og skaber yderligere muligheder for erhvervs- og ejendomsudvikling.

Formål

By- og erhvervsudviklingen i Lyngby har til formål at bygge bro mellem sektorer, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Målsætningen er at gøre Lyngby-Taarbæk til en af Europas førende videns- og universitetsbyer med et dynamisk universitetsnært erhvervs- og start-up miljø samt et attraktivt byliv.

Udviklingen

Indsatsen omkring erhvervs- og byudvikling har bl.a. medvirket til:

  • Lyngby Storcenter vil ombygge storcenterets højhus til et nyt og energioptimeret hotel 2024-26.
  • DTU planter 2.400 træer på Nordstien skaber smutvej gennem DTU Campus for cyklende og gående.
  • Bruun Rasmussen Kunstauktioner flytter til Lyngby.
  • Climate Challenge Lab bygges på DTU, særligt fokus på Power-to-X, åbnes i 2024.
  • Classic Car udvikles i det gamle landbrugsmuseum med museum, konferencecenter og hotel.
  • H.C Ørsted gymnasium og nyt ikon-byggeri indviet marts 2022
  • Johannes Fog A/S bygger nyt stort multifunktionshus i Lyngby med nyt campus til Cphbusiness og ungdomsboliger, åbner 2024.
  • KAB bygger familie og ungdomsboliger ved DTU.
  • Novo Nordisk Fondens nye nationale læringscenter placeres i Lyngby: LIFE.
  • Microsofts nye domicil i det centrale Lyngby med 850 medarbejdere.
  • Novozymes globale innovationscampus med 800 medarbejdere bygget tæt på DTU
  • Maersk Drilling som er flyttet ind i nyt domicil. I dag solgt til Noble, men huset lever videre med flere Maersk virksomheder.
  • Aquaporin flyttet ind i nyrenoveret bygning nord for DTU
  • Maskinmesterskolen har bygget nyt maritimt uddannelses- og udviklingscenter
  • Nye boliger i Trongårdens Byområde
  • NNE er flyttet ind i nyt domicil i Virum
  • Basecamp bygger 675 studieboliger i Sorgenfri
  • DTU Science Park har etableret FutureBox – en hardware accelerator og inkubator
  • Hempel udvider HQ med nyt campus med plads til 200 vidensmedarbejdere
  • Nyt internationalt kollegium med 312 værelser indviet på Lyngby Campus

Denne udvikling har ført til flere vidensarbejdspladser og -virksomheder og et tættere samarbejde mellem virksomheder, by og uddannelse – en udvikling som går hånd i hånd med Vidensbyens strategi.
Tiltrækningen af de mange virksomheder og erhvervsklynger omkring DTU og i Lyngby bygger broer på tværs af sektorer og er med til at fastholde DTUs position som et af Europas førende tekniske universiteter.

Task force for innovation district

I 2019 nedsatte bestyrelsen en task force for Innovation District. Task forcen er sparringspartner for bestyrelsen og sekretariatet i strategiarbejdet for at nå visionen i 2025. Task forcen deler viden om byudviklingen bredt, om udvikling af områder og udvalgte ejendomme, og forsøger at sikre en sammehængende udvikling, der bredt tilgodeser visionerne i innovationsdistrikts tankegangen: at viden i dag produceres i partnerskaber, at nye løsninger skabes mellem eksisterende virksomheder, iværksættere, studerende og forskere.

Vil du være en del af Task force arbejdet eller læse mere kan du gøre det her.