Smart City Hub
Fælles løsninger kan udvikle Lyngby til en Smart Vidensby
Følg vores Facebook side ‘Smart City Hub Lyngby’
Baggrund
Smart City og BIG DATA er for alvor kommet på dagsordenen i Danmark. Stadig flere dele af byernes drift bliver koblet til virkelige data, som kan bruges til udvikling og optimering af ny teknologi og bidrage til en mere sammenhængende by. For at opnå succes med Smart City-teknologierne er det bl.a. nødvendigt at skabe et overblik over data og koordinere indsatsen blandt byens aktører. Derfor har Lyngby-Taarbæk Vidensby lanceret Smart City Hub, som en fælles platform for udviklingen af Smart City-projekter.
En af visionerne for Lyngby-Taarbæk Vidensby er at udvikle byen til et testlaboratorium for nye, intelligente og bæredygtige byløsninger, der kan være med til at fremme by- og erhvervsudvikling og skabe en mere sammenhængende by. Smart City Hub er en fysisk ramme, der favner bredt og skaber samarbejde på tværs af studerende, virksomheder, forskere, rådgivere, kommune og spirende startups.
Formål
Formålet med Hub’en er at understøtte netværk blandt deltagerne med henblik på at samarbejde om specifikke cases og problemstilling ift. bæredygtig byudvikling – cases og problemstillinger som kan videreføres til nye idéer og innovative projekter i Lyngby Taarbæk og andre byer.
I Hub’en mødes ligesindede, der arbejder med data og hardware på det tekniske og/eller forretningsmæssige niveau, og tester, inspirerer og matcher hinanden på udviklingsbehov, værktøjer og kompetencer inden for Smart og bæredygtig byudvikling. Hensigten med Smart City Hub er, at alle kan bidrage – nogle bidrager med data, nogle med idéer, kompetencer eller ressourcer, andre med værktøjer og indblik i udfordringer osv. I Hub’en arbejdes der hver gang med en relevant Smart City case, hvor fagpersoner vil medbringe en helt aktuel problemstilling, som vil forsøges løst på stedet.
Tema og koncepter
Tema, oplægsholder og deltagere er forskellige fra gang til gang, hvilket bidrager til, at hub’en forbliver en dynamisk størrelse og former sig i kraft af sine deltagere. Siden 2017 er i alt tretten Smart City Hubs blevet afholdt, hvor mange ideer og koncepter er udviklet. Få indblik i temaer og koncepter der tidligere er arbejdet med.
Idéen til Smart Vidensby og Smart City Hub udspringer fra Vidensbynetværket for Klima og Grøn Teknologi.
Følg vores Facebook side ‘Smart City Hub Lyngby’
Vil du høre mere om, hvordan man kan blive pitcher ved en hub, så kontakt projektleder Marie Juul Madsen, mjm@vidensby.dk.
Projektpartnere
NIRAS | LTK | DTU | DTU Smart Campus | DTU Bibliotek | Lighting Metropolis | Smart City Cybersecurity Lab