SCL Startup Bootcamp

Et udviklingsforløb for unge der gerne vil prøve kræfter med innovation og iværksætteri

Science City Lyngby arbejder målrettet på at udvikle Lyngby Taarbæk til et regionalt omdrejningspunkt for talentudvikling, innovation, succesfulde iværksættere og vækstgeneratorer – og vi er godt på vej med flere understøttende initiativer i år, heriblandt SCL Startup Bootcamp.

I samarbejde med Cphbusiness, Unord, Virum Gymnasium, H.C Ørsted Gymnasium, Lyngby Privat Skole og DTU er vi netop nu i gang med at tilrettelægge dette års Startup Bootcamp, et talentudviklingsforløb og lynkursus målrettet unge elever med en iværksætterlyst i maven.

Bootcampen skal især udfordre unges entreprenante mindset samt motivere flere til at prøve kræfter med innovation og iværksætteri i deres videre uddannelsesforløb, og samtidig styrke netværket til andre ligesindede unge fra grundskolerne og ungdomsuddannelserne i Lyngby-Taarbæk.

Tilmelding til Startup bootcamp er lukket for denne sæson.

Målgruppe: 8-9-10KL & Ungdomsuddannelserne.

Alle med interesse for innovation og iværksætteri kan deltage. Som minimumskrav skal man som deltager have en ‘spirrende interesse’, og lyst til at investere lidt af sin fritid.

Hold dig opdateret på bootcampen og tilmelding til næste år, 2023.  

Samarbejde og opbakning fra det lokale handelsliv

SCL Startup Bootcamp udspringer fra Science City Lyngbys fokusområde for iværksætteri og entreprenørskab.

Forløbet er udviklet af Science City Lyngby i tæt samarbejde med medlemsorganisationerne: Cphbusiness, Unord, Virum Gymnasium, H.C Ørsted Gymnasium, Lyngby Privat Skole og DTU

Initiativet er yderligere støttet af: Danske Bank i Lyngby Fond, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lars Arne Christensen Holding, Baylund Management, Magasin og Sticks’n’sushi.

“Sticks’n’sushi åbnede den første restaurant tilbage i 1995. De 3 unge iværksættere Jens Rahbek, Kim Rahbek og Thor Andersen åbnede en af de første restauranter i København med speciale i sushi og yakitoristicks. Hele vores historie er baseret på deres vision, arbejdsomhed og passion. 27 år senere har deres iværksætterånd skabt en virksomhed med ca. 1100 ansatte. Vi er et enormt forskelligartet team, der til sammen repræsenterer over 80 forskellige nationaliteter. Vi sætter stor ære i at være en ægte iværksætter virksomhed med fokus på vores CSR og er derfor med glæde gået med i projektet. Vi bidrager til Startup Bootcamp med en festlig og bæredygtig middag til alle deltager som afslutning på deres Bootcamp”.
Michele Steenfeldt Østergaard, General Manager, Lyngby Sticks’n’sushi