Viden & Vin besøger Futurebox

Viden & Vin finder sted i Futurebox på DTU onsdag den 30. juni. Her udklækkes hvert år nogle af Danmarks bedste tech-startups. 

Kom på besøg i Futurebox på DTU, hvor Danmarks mest to mest ambitiøse acceleratorprogrammer, Danish Tech Challenge (DTC) og GreenUp, har til huse. Til dette Viden & Vin-arrangement kan du blive klogere på, hvad accelerationsprogrammer gør for at hjælpe startups i gang med deres vækstrejse og møde nogle af dem, der udvikler fremtidens tech-løsninger.

Hvor: Futurebox, Elektrovej 331, 2800 Kgs. Lyngby

Hvornår: Onsdag den 30. juni 2021 kl. 17.00-18.30

Billetter: 50 DKK inkl. et glas vin. Køb din billet her.

Program

  • Velkomst og vin
  • Velkommen til Futurebox (DTC, Inkubation, DTU Science Park)
  • Hvorfor GreenUp acceleration?
  • Mød en startup

Om GreenUp Accelerator

GreenUp Accelerator er Danmarks mest ambitiøse accelerationsprogram for klimatekniske startups, der arbejder med CO2-reduktion. Deres mål er simpelt: At opskalere klimatekniske startups, der arbejder med løsninger og teknologier, der gør en forskel i reduktion af CO2-emissioner.

Mens målet er simpelt, er opgaven det ikke. GreenUp Accelerator består derfor af i alt 20 måneders intensiv acceleration. De er med fra den klimatekniske opstart gennem den ofte oversete gearingsfase og ind i opskaleringsfasen. I opskaleringsfasen vil de deltagende start-ups være klar til at komme ind på internationale markeder. Læs mere om GreenUp Accelerator.

Om Viden & Vin

Viden & Vin udspringer af Science City Lyngbys netværk for kommunikation. Idéen bag er at invitere borgere inden for hos vores mange virksomheder og organisationer. Til Viden & Vin kan man den sidste uge i hver måned blive klogere på, hvad der gemmer sig bag murene i Lyngbys virksomheder og høre om aktuelle projekter, ny forskning, lokal erhvervsudvikling, spændende opdagelser eller store begivenheder, mens man nyder et glas vin.