Science Festival – lokalt skole-virksomhedssamarbejde 2019
Science Festival 2019 er i gang med skole-virksomhedssamarbejde i Lyngby
Det lokale skole-virksomhedssamarbejde fejres i hele uge 39, når børn og unge eksperimenterer og får hænderne og hovedet helt ned i videnskabenen. I denne uge afholdes den årlige, landsdækkende naturvidenskabsfestival i regi af Astra, og i Lyngby går den under navnet ’Science Festival’.
Planlægningen af program for Science Festival 2019 er i fuld gang, og uddannelsesinstitutioner og virksomheder er i fællesskab ved at finde på spændende cases og forløb.
De seneste år har Science Festival i Lyngby haft mange forskellige aktiviteter for børn og unge. Det er foregået i samarbejde med lokale virksomheder, grundskoler, ungdomsuddannelser og et universitet. Der har været afholdt spændende forløb og cases om bl.a. affaldshåndtering, katalysatorer, rensning af vand, makroøkonomi, klima og bæredygtighed. Aktiviteterne har bidraget til ny viden, læring og metoder.
Det samlede program for dette års Science Festival forventes klart i første halvdel af september.
Om Science Festival
Science Festival er skole-virksomhedssamarbejde. Festivalen arrangeres hvert år af Science City Lyngby i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder i området. Projektet er funderet i Vidensbynetværk for Skole, Uddannelser og Virksomheder.
Formålet er at fremme børn og unges interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fags anvendelsesmuligheder. Vi ønsker at skabe engagerende og virkelighedsnære oplevelser med naturvidenskab blandt børn og unge samt lade skoler og virksomheder inspirere og udfordre hinanden. Læs mere om Science Festival på projektets hjemmeside.