Skole-virksomhedssamarbejde i Science City Lyngby

Med det lokale skole-virksomhedssamarbejde i Science Festival sættes der fokus på naturvidenskaben i uge 39

Det lokale skole-virksomhedssamarbejde fejres i hele uge 39, når børn og unge eksperimenterer og får hænderne og hovedet helt ned i naturvidenskaben. I denne uge afholdes den årlige, landsdækkende naturvidenskabsfestival i regi af Astra, og i Lyngby går den under navnet ’Science Festival’.

Planlægningen af dette års program er i fuld gang. Uddannelsesinstitutioner og virksomheder er i fællesskab ved at finde på spændende cases og forløb inden for naturvidenskab.
Sidste år havde Science Festival i Lyngby mere end 20 aktiviteter og nåede ud til over 2000 elever. Aktiviteterne foregik i samarbejde med 12 virksomheder, 8 grundskoler, 3 ungdomsuddannelser og et universitet, og havde forløb og cases med om bl.a. affaldshåndtering, katalysatorer, rensning af vand, makroøkonomi, klima og bæredygtighed.

Det samlede program for dette års Science Festival forventes klart i første halvdel af september.

Om Science Festival

Science Festival er skole-virksomhedssamarbejde. Science Festival arrangeres hvert år af Science City Lyngby i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder i området. Projektet er funderet i Vidensbynetværk for Skole, Uddannelser og Virksomheder.

Formålet er at fremme børn og unges interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fags anvendelsesmuligheder. Vi ønsker at skabe engagerende og virkelighedsnære oplevelser med naturvidenskab blandt børn og unge samt lade skoler og virksomheder inspirere og udfordre hinanden. Læs mere om Science Festival på projektets hjemmeside.