Mentorprogram kick-off og workshop

Et mentorprogram for internationale studerende i Danmark

Frivillige karrierementorer søges – både danske og internationale

Tredje runde af Greater Copenhagen Program er i fuld gang med engagerede mentorer og mentees, og vi søger nu mentorer til fjerde runde, der starter i marts 2022.

Partnerskabet bag programmet søger frivillige mentorer, der kunne have lyst til at hjælpe en studerende på vej på det danske arbejdsmarked. Som mentor forpligter man sig til en løbende dialog og kontakt med en mentee over en periode på seks måneder. Relocare Group A/S og Nelleberg Potentialeudvikling står for coaching og vejledning af alle mentorer under hele forløbet. Alle kan som udgangspunkt blive mentor og der er mulighed for at blive en del af et spændende netværk af andre mentorer.

Vigtige datoer i 2022: 

  • Tirsdag den 29. marts 2022 kl. 16.30-18.30: Kick-off og workshop
  • Løbende: Individuelle mentor-mentee møder
  • Tirsdag den 7. juni 2022 kl. 15-17: Follow-up meeting
  • Tirsdag den 13. september 2022 kl. 15-17: Follow-up meeting
  • November 2022: Afslutningsreception

Vil du være mentor?

Vil du være mentor i næste runde af Greater Copenhagen Career Program 2022, der starter den 29. marts 2022, er du meget velkommen til at kontakte Malene Stausholm Perkins fra Relocare Group på msp@relocare.dk.

Frist for tilmelding er søndag den 20. marts 2022. 

Om Greater Copenhagen Career Program

Greater Copenhagen Career Program består af et 6 måneders mentor- og netværksprogram for internationale studerende i Danmark, og indeholder både workshops om bl.a. CV-skrivning, brug af LinkedIn og dansk virksomhedskultur samt en tilhørende mentordel, hvor en frivillig mentor med samme faglige baggrund eller personligt match som menteen vejleder og hjælper den studerende ind på det danske arbejdsmarked.

Sammen med Relocare Group A/S og Nelleberg Potentialeudvikling skal Science City Lyngby fra efteråret 2020 og fire år frem levere frivillige mentorer til Greater Copenhagen Career Program, der sigter mod at fastholde internationale studerende i Danmark efter endt uddannelse. Mentorerne bliver løbende over de 6 måneder tilbudt workshops og værktøjer, der kan bidrage til, at man som mentor kan hjælpe sin mentee bedst muligt på vej.

Programmet har med stor succes været gennemført i regi af Københavns Erhvervshus over en årrække, og Science City Lyngby og partnere er begejstrede for at kunne bidrage til at flere internationale studerende kan få en karriere i Danmark.

Gå til projektside for Greater Copenhagen Career Program.