High Tech Summit 2017

DTU inviterer indenfor til to dage med fokus på ‘Industri 4.0’

DTU udgør Danmarks største teknologiske platform og er samtidig et universitet med en solid, daglig kontaktflade til dansk erhvervsliv.  Vidensbyen er partner, når DTU for første gang inviterer indenfor til High Tech Summit d. 20.-21. september 2017.

High Tech Summit er en ny type begivenhed, der byder på både konference og udstilling, og retter sig mod alle, der beskæftiger sig med digitaliseringen af dansk industri – ‘Industri 4.0’.
I løbet af de to dage, hvor High Tech Summit finder sted, er der bl.a. mulighed for at:

  • Få indblik i igangværende internationalt førende forsknings- og udviklingsprojekter inden for Industri 4.0, bl.a. Internet of Things, Smart Produktion og digitalisering
  • Få adgang til et af Danmarks største højteknologiske entreprenørskabsmiljøer
  • Høre mere om start-ups, investeringspotentialer og fundingmuligheder, DTU Skylab og Science DTU
  • Opleve en lang række debatter, Tech Talks, prisuddelinger, konkurrencer og Hackathons
  • Netværke og møde kunder og partnere på kryds og tværs af brancher og sektorer
  • Match-making med forskere, studerende og nye samarbejdspartnere

Nyhedsbrev, standbooking og mere information

Det er gratis at besøge High Tech Summit og registrering sker ved ankomst, men ønsker din virksomhed at booke en stand på messen, så kan dette ske via High Tech Summits egen hjemmeside.
Besøg desuden High Tech Summits hjemmeside for mere information om messen og tilmelding til nyhedsvbrev.