Årets karriereevent (tilmelding lukket)
Unge internationale talenter i kø efter job i Danmark
Lyngby-Taarbæk Vidensby inviterer sammen med en lang række partnere til karriereevent for virksomheder og internationale talenter på fredag d. 25. oktober i Lyngby.
Væltet bagover af ansøgere
Karriereeventets kapacitet er 180 internationale talenter, men mere end 600 talenter har ansøgt om en plads til karriereeventet. ”Det er en hel overvældende interesse, der har været for eventet fra de internationale talenters side. Det er talenter fra hele verden bosiddende i hele Greater Copenhagen og med meget forskellige uddannelsesbaggrunde, der har tilmeldt sig arrangementet. Det siger noget om, at vi har ramt plet ift. behovet for events som disse, hvor internationale talenter og virksomheder har let ved at finde hinanden”, siger Marianna Lubanski, Direktør for Lyngby-Taarbæk Vidensby, og afslutter: ’ Desværre er vi blevet nødt til at afvise mere end 400 talenter, hvilket er en skam, så det er første, men ikke sidste gang, vi afholder sådan et event”.
12 virksomheder deltager med jobåbninger
12 både større og mindre virksomheder har valgt at deltage på dagen med ledige jobåbninger særligt inden for ingeniørfaget, IT og business administration, heriblandt Hempel, DTU, GN Group, MiWire, Hempel AS, ScienceJob, Snowminds, BlueBenu, Falcon, Statum, Termonova A/S, Welcome Group Consulting og Radiometer.
Karriereeventet har til formål at fastholde (og tiltrække) internationalt talent til Danmark, så vi også i fremtiden kan have konkurrencedygtige virksomheder i Danmark og høj velstand. For at fastholde de eksisterende internationale talenter (studerende, specialister, spouses m.m.) i Danmark, er der er behov for at talenterne kender til bredden af danske virksomheder og at de har skabt et lokalt netværk. Og det bliver der rig mulighed for til arrangementet.
Arrangementet finder sted:
Fredag d. 25. oktober 2019 kl. 13.00-16.00
hos BMW Experience Center Jan Nygaard AS, Firskovvej 33, 2800 Kgs. Lyngby
Arrangementet er desværre helt lukket for flere tilmeldinger.
Program
- (12.00-13.00: Opsætning af stand (fx roll-ups, visitkort, handouts))
- 12.30-13.00: Ankomst og deltagerregistrering
- 13.00-13.10: Velkommen v/ vært Marianna Lubanski, Direktør i Lyngby-Taarbæk Vidensby
- 13.10-13.20: Forstå den danske virksomhedskultur v/ Else Christensen, Direktør i Relocare
- 13.20-13.30: Tips til onboarding af internationale medarbejdere v/ Bente Brobæk, HR Partner i Haldor Topsøe
- 13.30-13.40: Kort og godt om rekrutteringsprocesser v/ Dorte Vølund, Direktør i Talent & Mind
- 13.40-13.50: Virksomhedspræsentationsrunde. Hver virksomhed fortæller kort, hvad de laver, hvad de kan tilbyde og hvilke profiler de evt. søger.
- 13.50-14.00: Kort pause. Saml tankerne og bliv klar til at møde dine mulige matches.
- 14.00-15.30: Match making runder ved stande v/ Copenhagen Capacity. I vil på forhånd blive matchet med egnede kandidater. I løbet af fem runder vil I møde jeres matches.
- 15.30-15.40: Opsamling på dagen og tak for i dag v/ vært Marianna Lubanski, Direktør i Lyngby-Taarbæk Vidensby
- 15.40-16.00: Fri netværkstid med drinks og snacks.
Eventet er støtte af: