Vidensby Innovation Camp 2017

Vidensby Innovation Camp 2017 afholdes i år onsdag den 1. november kl. 8-16 på VUC Lyngby.

På dette års camp vil omkring 200 elever fra udskolingen og ungdomsuddannelserne arbejde med temaet bæredygtighed, som årets opgavestiller Hotel Sinatur Frederiksdal introducerer ud fra nogle konkrete udfordringer i hverdagen.

Deltagerne vil i løbet af dagen skabe innovation ved hjælp af KNords innovationsspil ‘Design Rethinking Proces’ og værktøjet ‘Pretotyping’. Tanken bag Pretotyping er, at man bør teste enhver ide så hurtigt og billigt som muligt. Derfor vil deltagerne blandt andet lære en række metoder til test og vurdering af forretningsidéer. Deltagerne arbejder i grupper med at udvikle løsningsforslag til årets opgavestiller. Disse løsningsforslag vil blive testet ved hjælp af Pretotyping.

Vidensby Innovation Camp afholdes for Lyngby-Taarbæks 9. og 10. klasser, Ungdomsskolen, Medieskolen, H.C. Ørsteds Gymnasiet, Virum Gymnasium, VUC Lyngby og K-Nord (HHX, STX og EUX/EUD).

Hver skole/uddannelse kan stille med 28 elever i alt fordelt på 7 grupper med 4 deltagere i hver gruppe. Grupperne dannes lokalt på det enkelte uddannelsessted.

Forud for årets camp afholder Vidensbyen en konference om pretotyping den 10. oktober kl. 9-15, hvor lærere, ledere og lokale virksomheder stifter bekendtskab med teknikkerne indenfor Pretotyping. Konferencens hovednavn er Tim Vang, der er ekspert indenfor Pretotyping. Det er en forudsætning, at elevernes lærere har deltaget i konferencen, hvis de skal deltage i årets camp. Gå til konference om pretotyping.

Tilmelding
Vidensby Innovation Camp: Senest 1. oktober 2017 til Maybrit Christensen – mayc@knord.dk.
Konference om Pretotyping: Senest 26. september 2017 via dette link: http://webshopknord.dk/