Viden & Vin på DGO

Vær med når vi kickstarter efterårssæsonen hos Lokalavisen Det Grønne Område

Historien om lokalavisen Det Grønne Område strækker sig mere end 100 år tilbage. Avisen er i dag ejet af Sjællandske Medier A/S og udkommer hver onsdag i et ugentligt oplag på knapt 42.000 eksemplarer.

Mantraet er fortsat at være det lokale samlingspunkt både på print og digitalt. Men hvorfor er lokalavisen stadig relevant? Hvad er det for en rolle den spiller i dag? Og hvordan tilpasser man sig i et hastigt voksende digitalt marked både økonomisk og redaktionelt?

Se avisens hyggelige lokaler under taget på den gamle gardinfabrik på Gl. Lundtoftevej og mød markedsdirektør Peter Trostmann og redaktør Lars Schmidt.

Program:
Kl.16.45 – Ankomst
Kl. 17.00 – velkomst ved SCL & DGO
Kl. 17.05 – News you can use – Lokalavisen er nærdemokrati og fællesskab
Kl. 17.50 – Q&A
Kl. 18.19 – Vin & Netværk

 

Om Viden & Vin

Viden & Vin udspringer af Science City Lyngbys netværk for kommunikation. Idéen bag er at invitere borgere indenfor hos vores mange virksomheder og organisationer. Til Viden & Vin kan man den sidste uge i hver måned blive klogere på, hvad der gemmer sig bag murene i Lyngbys virksomheder og høre om aktuelle projekter, ny forskning, lokal erhvervsudvikling, spændende opdagelser eller store begivenheder, mens man nyder et glas vin.