Tilmed dig Science Girls klubben

Er du mellem 13-19 år og interesserer du dig for naturvidenskab og STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics)?
Så tilmeld dig her, og vær en del af vores klub – Science Girls.

Du behøver ikke at have nogen forudgående viden eller erfaring inden for STEM for at deltage, kun et nysgerrigt sind, en god portion motivation og en åbenhed overfor nye mennesker og fællesskaber.

Vi mødes i klubben ca. en gang om måneden i tidsrummet 16.00-19.00.
Med klubben får du mulighed for at opleve en række forskellige virksomheder i Lyngby og omegn indefra, lave sjove øvelser, spise lækker mad og møde stærke kvindelige rollemodeller, som alle arbejder med STEM på forskellige måder. Alle arrangementer er gratis.

De næste arrangementer:
2/5 med Rudolph Care om kemi i kosmetik og bæredygtighedscertificeringer
14/5 på Lundtofte Vandværk om rent drikkevand med Lyngby-Taarbæk Forsyning
12/6 hos Novonesis om brugen af ensymer i fødevarer
Læs mere om vores forårsprogram her!

Tilmeld dig klubben ved at udfylde navn, skole og mailadresse nederst her på siden eller ved at sende en mail til projektleder, Tanja Benzon Monk tbm@vidensby.dk

Der er tilmelding til klubben løbende.

Hvad er Science Girls?
Science Girls er en klub, som startede i august 2023 med 60+ piger tilknyttet, som alle har en spirende interesse for STEM og naturvidenskab.
Science Girls holder til i klubhuset på Lyngby Hovedgade 94 (Science City Lyngbys lokaler) og afholder virksomhedsbesøg hos partnervirksomheder, der alle gerne vil bidrage til dagsordenen om at få flere piger til at tage en uddannelse inden for STEM. Gennem spændende besøg og hands on-øvelser, vil virksomheder og rollemodeller vise bredden af muligheder inden for STEM og forhåbentlig inspirere nogle af jer til at vælge en STEM-uddannelse – og karrierevej.

Projektet er støttet af:

Vores klubkoordinator, Maiken, er med til alle klubmøderne og er det faste holdepunkt i klubben.