Workshop om lokalt skole-virksomhedssamarbejde 2017

En win-win for virksomheder og skoler

Workshop om Science Festival er startskuddet på dette års festival i Lyngby. Den spændende workshop er for virksomheder og skoler om skole-virksomhedssamarbejde. Workshoppen foregår torsdag den 9. marts 2017 hos Haldor Topsøe. Her fyrer Science City Lyngby op under skole-virksomhedssamarbejdet med henblik på at udvikle et spændende naturvidenskabsprogram i uge 39.

Målgruppe

Målgruppe for workshoppen er alle virksomheder og skoler i Science City Lyngby, som arbejder med naturfagene kemi, fysik, biologi, biokemi, IT mv. Især rettes fokus på virksomhederne – både de virksomheder, som er nysgerrige efter at høre mere om, hvordan man kan samarbejde med skolerne, og de virksomheder, som allerede har erfaringer på området.

Formål

Formålet med vores workshop om Science Festival er:

  • Virksomhederne inspirerer hinanden, og rutinerede hjælper nye med at komme i gang
  • Virksomheder og skoler møder hinanden, skaber netværk på tværs og idéer til aktiviteter, som stimulerer interessen for naturvidenskab blandt børn og ung
  • Skolerne hjælper virksomhederne med at identificere konkrete udfordringer, deres elever kan arbejde med på rette faglige niveau

Program for dagen

Kl. 8.30: Velkomst v/Ole Stahl, Haldor Topsøe og Mette R. Steffensen, Science City Lyngby
Kl. 8.45: Speed-dating mellem virksomheder og uddannelsesrepræsentanter
Kl. 10.15: Highlights fra bordene
Kl. 10.45: Konkrete aftaler og den videre vej
Kl. 11.00: Tak for i dag

Deltagelse og tilmelding

Fri adgang for virksomhedsrepræsentanter. Max tre deltagere pr. skole. Deltagelse er gratis. Tilmelding via nedenstående formular.

Se også: Science Festival i Lyngby – naturvidenskab for børn og unge

Om Science Festival

Science Festival er skole-virksomhedssamarbejde. Science Festival arrangeres hvert år af Science City Lyngby i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder i området. Projektet er funderet i Vidensbynetværk for Skole, Uddannelser og Virksomheder.

Formålet er at fremme børn og unges interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fags anvendelsesmuligheder. Vi ønsker at skabe engagerende og virkelighedsnære oplevelser med naturvidenskab blandt børn og unge samt lade skoler og virksomheder inspirere og udfordre hinanden. Læs mere om Science Festival på projektets hjemmeside.