Kom på eksklusivt besøg hos Hempel

Nu har du en enestående mulighed for at besøge en ganske særlig Lyngby-virksomhed. Hempel har ligget i Lundtofte siden 1970 og i 2013 stod deres helt nye globale hovedkontor på Lundtoftegårdsvej færdigt. En bygning, der i sig selv er en arkitektonisk oplevelse.

Forskning og verdensmål
Den 29. maj åbner de dørene og inviterer indenfor. Her kan du høre Malte Eggers, der er Branding & Communications Director, fortælle om malingvirksomheden og dens aktiviteter i hele verden. Du kan også høre Corporate Responsibility Manager Louise Krüger Kofoed fortælle om, hvordan Hempel arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og komme med på en kort rundtur i deres forskningscenter, hvor gæsterne kan komme helt tæt på den videnskabelige proces forbundet med udviklingen af maling.

Vi kan godt afsløre, at det ikke er så simpelt, som man umiddelbart skulle tro.

Billetter
Reserver din billet her

Om Viden & Vin
Konceptet ”Viden & Vin” er arrangeret af Vidensbyens netværk for kommunikation. Ideen er at invitere interesserede borgere indenfor hos lokale virksomheder og institutioner i Lyngby-Taarbæk. Her kan man den sidste uge i hver måned blive lidt klogere på, hvad der gemmer sig bag murene og høre et eller flere foredrag om aktuelle projekter, ny forskning, lokal erhvervsudvikling, spændende opdagelser eller store begivenheder.

Hvert arrangement tager max halvanden time og undervejs bliver der serveret et glas vin