Afskedsreception for Caroline Arends

Indbydelse til afskedsreception

Efter seks og et halvt år som adm. direktør for Lyngby-Taarbæk Vidensby stopper Caroline Arends ved udgangen af oktober.

Caroline Arends har med sin dedikerede indsats arbejdet for at udvikle Lyngby-Taarbæk til en af Europas førende videns- og universitetsbyer med de bedste vilkår for uddannelse, forskning, erhverv, byliv og entreprenørskab. Dette gennem målrettede indsatser, ambitiøse samarbejder og professionelle netværksaktiviteter.

Vi vil gerne ved en reception sige tak til Caroline Arends for hendes store indsats og for det gode samarbejde.

I den anledning inviteres alle medlemmer af Vidensbyen, netværks- og projektdeltagere, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere til reception:

Mandag d. 5. november kl. 15 – 17 hos DTU Science Park, Diplomvej 372, Foyeren, 2800 Kgs. Lyngby.

Med venlig hilsen
Claus Nielsen
Bestyrelsesformand