5 gode råd til bedre videocontent

Arbejder du med formidling eller markedsføring? Kom til dette unikke event for Vidensbyens medlemmer.

Kort og Dokumentar Filmskolen inviterer nu Vidensbyens andre medlemmer indenfor til en unik eftermiddag. Tilmeld dig nedenfor. Begrænset antal pladser.

‘Video er fremtidens kommunikationskanal. Vi hører det hele tiden. Men for nogle af os er det en udfordring at flytte os fra tekst til levende billeder. Så hvordan kommer du i gang? Eller hvis du er i gang – hvordan kan du så – med enkle greb – producere bedre content mere effektivt?’

Dét kan du høre mere om på Lyngbys helt egen filmskole, som ligger i De danske filmstudier – hjemsted for “Far til Fire”, “Den eneste ene” – og nogle af Danmarks skarpeste undervisere inden for film og video content.

Onsdag den 2. marts 2022 kl. 16.00-17.30
Kort- og Dokumentar Filmskolen, Blomstervænget 52, 2800 Kgs. Lyngby

Kenneth Sorento er underviser på Kort- & Dokumentar Filmskolen. Kenneth har produceret corporate video i mere end 20 år, er kendt som en af Danmarks bedste videojounalister og har produceret sine egne film. Christina Hove har trådt sine barnesko i kommunikation, strategi og forandringsledelse i bl.a. Haldor Topsøe og DSV og er nu leder af Kort- & Dokumentar Filmskolen. Tilsammen har Kenneth og Christina både det filmisk fortællende og det corporate kommunikerende indspark, der kan rykke dit content.

Hvad kan jeg forvente?

Agendaen for arrangementet vil bestå at gennemgang af 5 gode råd til bedre videocontent:

Fortællingen: uanset om du skal producere 20 sekunder, 10 minutter eller noget midt imellem, så skal din film have en fortælling, som driver den frem. Hvordan finder du den?

– Optagelserne: Du har ofte ét take – så hvordan får du optagelser med hjem, som du ved, at du kan bruge – både i forhold til indhold og kvalitet?

Lyden: Den kan måske renses, men det er nemmere at få den gode kvalitet med hjem fra starten. Hvordan gør du det?

– Klipningen: er jo en kunst i sig selv, og 1 frame her og 1 frame der kan gøre den store forskel. Så hvad skal du være opmærksom på?

– Effektiv filmproduktion: det kan tage tid at lave film. Men som med alt andet tæller tiden, så hør om hvordan du kan planlægge din film- og contentproduktion, så den bliver mere effektiv.