Forskningens Døgn på Stadsbiblioteket 2016

På rejse i rummet

Stadsbiblioteket inviterer til Forskningens Døgn lørdag d. 30. april 2016. Her kastes lys over, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion – og om noget så verdensfjernt som rejser til det ydre rum, måske kan være med til at skabe fremskidt for livet her på jorden.

Program

Dagen byder bl.a. på besøg af Kristian von Bengtson, der har en mastergrad i rumfartsvidenskab fra det Internationale Rumfartsuniversitet ISU i Strasbourg. Han har senest været tilknyttet det hollandske rumprojekt Mars One, hvis formål er at etablere en permanent bosættelse på Mars.

Kristian von Bengtson vil bl.a. fortælle om forberedelserne til projektet og om opbygningen af et i den grad anderledes samfund i en nær fremtid, hvor beboerne aldrig har mulighed for at returnere til jorden.

Hold øje med Stadsbibliotekets hjemmeside for opdateret program for dagen.

Gratis deltagelse, tilmelding ikke nødvendig.