Leisure in Lyngby 2015
Internationale borgere møder det lokale foreningsliv
Baggrund
Vidensbynetværket for Internationalisering har taget initiativ til at undersøge, hvordan foreningslivet i Lyngby-Taarbæk og internationale borgere kan finde hinanden og mødes om fælles interesser. Arbejdet er et vigtigt led i at tiltrække og fastholde internationale vidensarbejdere til virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Lyngby-Taarbæk.
Formål
Med portalen ‘Leisure in Lyngby’ bliver det markant lettere for internationale borgere, medarbejdere og studerende at finde vej til byens kulturliv, sports- og frivilligforeninger. Portalen blev lanceret i 2015 og er fortsat under udbygning med et mål om at omfatte flere foreninger og flere brugere.
Udover at give en online indgang til foreninger og aktiviteter i Lyngby-Taarbæk udvikler projektet også foreningernes hjemmesider, så de bliver lettere tilgængelige på engelsk.
Projektpartnere
Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk | Cphbusiness | DTU | Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk FIL | Lyngby-Taarbæk Kommune | Sprogcenter Hellerup