Career Mentoring Programme 2018
Fastholdelse af internationale vidensarbejdere
Vidensbyen har i samarbejde med Industriens Fond udviklet en mentorordning ’Career Mentoring Programme’, som hjælper medrejsende ægtefæller til internationale specialister med job og netværk i Danmark. Erfaringerne fra mentorforløbene er nu samlet i en 10-trins mentorguide, som skal dele viden og inspirere andre byer og organisationer til lignende tiltag. Download mentorguide her.
Vidensbyens model bygger på et mentorprincip, hvor de medrejsende ægtefæller til internationale specialister bliver tilknyttet et mentorkorps der i en koncentreret periode giver adgang til et bredt netværk i en jobsøgningsproces.
Vinteren 2018 skydes endnu et forløb igang og netop nu søges henholdsvis mentorer og mentees til programstart til december. Tilmeld dig som mentor d. 9. december til Sabina Bigom på careermentoring@vidensby.dk
Download mentorprogram for vinterløbet 2018/2019
Download menteeprogram for vinterforløbet 2018/2019
Initiativet udspringer af Vidensbynetværket for Internationalisering.
Formål og udbytte
Lyngby-Taarbæk Vidensby arbejder målrettet med at tiltrække og fastholde internationale vidensarbejdere, forskere og studerende, bl.a. via mentorordninger og en lang række andre tilbud til de mange internationale medarbejdere, borgere og besøgende. Formålet med mentorordningen ’Career Mentoring Programme’ er at udvikle en bæredygtig model til at fastholde internationale vidensarbejdere ved at sikre, at medrejsende ægtefæller kommer i job. Erfaringerne bruges som inspiration andre steder i Danmark.
Udbyttet af mentorordningen er flersidet:
- Mentorordningen opbygger nye netværk og gør det lettere for lokale virksomheder og DTU at tiltrække og fastholde internationale specialister
- Som mentor får man mulighed for at styrke sit professionelle netværk, møde en anden kultur og hjælpe et andet menneske
- Virksomheder, som stiller mentorer, styrker deres interkulturelle viden og image som en socialt ansvarlig virksomhed
- Andre byer og samarbejdspartnere i Danmark får ny inspiration til fastholdelse af internationale specialister
Projektet modtog støttet fra Industriens Fond for perioden 2015-2017.