VIDENSBY 2020-2025
Strategi: Et fællesskab som forener
Medlemsforeningen Science City Lyngby udvikler projekter og partnerskaber, danner netværk og formidler viden. Foreningens værdiskabelse ligger i samarbejde mellem virksomheder, uddannelse og kommune, hvor vi designer optimale rammer for fremtidens talenter; børn, unge og erhvervsaktive i alle aldre.
Foreningen arbejder i tre strategiske spor, hvor vi sammen:
- styrker viden gennem netværk, der inspirerer hinanden til nye forretningsmuligheder og fælles løsninger
- støtter talenter ved at motivere og fremme læring som tilsammen styrker et bæredygtigt arbejdsmarked
- skaber nærmiljøer og bidrager til at løse komplekse problemer på en ny og effektiv måde
Sekretariatet understøtter de tre strategiske spor og sikrer opbakning lokalt og udenfor kommunegrænsen igennem målrettet kommunikation og samarbejde med foreningens medlemmer.
Foreningens medlemmer engagerer sig i aktiviteter, projekter og netværk, som muliggør nyskabende ideer og møder på tværs. Alt sammen til gavn og relevans for fællesskabet, for studerende, medarbejdere og borgere – og for udviklingen af partnerskaber lokalt, nationalt og internationalt.
Den nye strategi blev godkendt af bestyrelsen i efteråret 2024.
Vision
Vi vil være landets stærkeste klynge for partnerskaber og tværsektorielt samarbejde:
-
- Fordi fællesskaber er afgørende for os alle i en verden, der kræver frugtbare relationer og mere helhedstænkning
- Fordi løsninger på komplekse problemer kræver flere vinkler og tværfaglighed
- Fordi vidensbyen har en unik position for at skabe mødesteder, hvor vi tænker nyt og bidrager til verden med nye løsninger
Et lokalt fællesskab med globalt udsyn
Verden kalder på nye og bedre løsninger. Lokalt og globalt har vi brug for mere viden og mere samarbejde om ‘wicked problems’ fra klimaforandringer til folkesundhed.
Lyngby er en vidensby, hvor science, innovation og samarbejde går hånd i hånd. Byen samler de skarpeste hjerner, de mest progressive virksomheder, konkurrencedygtige uddannelsesinstitutioner og en kompetent offentlig forvaltning.
Lokalområdet har en unik position. Her ligger videnstunge virksomheder, et af Europas førende tekniske universiteter, landets største erhvervsakademi og det højeste antal iværksættere i Danmark. Den lokale befolkning er veluddannet, og det faglige niveau på de lokale grundskoler og ungdomsuddannelser er i top.
Medlemsforeningen Science City Lyngby samler, fremmer og styrker videndeling på tværs af sektorer og gennem målrettet formidling og samarbejde. Sammen tager vi ansvar for at udvikle fremtidens talenter, rekruttere de rigtige og fastholde kompetente medarbejdere. Vi støtter fremtidens arbejdsstyrke og hjælper kommende generationer af STEM-kandidater godt på vej.
I fællesskab danner vi de bedste rammer om aktiviteter, projekter og netværk, hvor medlemmer med viden og teknologi henter hjælp og inspiration fra hinanden til at forme fremtidens løsninger.
Verden er i konstant bevægelse og vi bringer stærke lokale ressourcer i spil for at skabe løsninger, der kan bære os ind i fremtiden.
Science City Lyngbys nye strategi resonerer godt med medlemsvirksomhedernes ambitioner for de kommende år – og det er vores mål at netop den skal indfri bestyrelsens vision om et gearskifte, der kan styrke vores partnerskaber og kan
understøtte nye værdiskabende projekter.
Anéh Christina Hajdu, direktør, Science City Lyngby