Nyt medlem: For i four

Science City Lyngby byder For i four ApS  velkommen som nyt medlem i vores nye medlemskategori for startups.

For i four (4i4) er en ung teknologivirksomhed hvis to founders begge har en PhD fra DTU. For i four er en del af GreenUp programmet på DTU Science Park (i Futurebox) og de har modtaget en InnoBooster fra Innovationsfonden til at udvikle deres produkt.

For i four ønsker at hjælpe alle arbejdspladser med at reducere deres CO2 aftryk via optimering af ventilationssystemer.

Hvorfor For i four?

Da ventilationssystemer bidrager til en stor mængde CO2-udledning i kontorbygninger – mellem 25%-40%-, kan en forbedring af ventilationssystemernes ydeevne ikke ignoreres. Forestil dig, at en minimumsreduktion på 20 % i CO2-udledningen fra ventilationsanlæggene bidrager til omkring 5 % af den samlede CO2-reduktion. Dette kan ikke kun afspejles i drivhusgasprotokollens (GHG) regnskab, men det bidrager også til virksomhedens bæredygtige udviklingsmål (SDG’er).

For i four har et stærkt teknisk og forretningsmæssigt team til at hjælpe kontorbyggeri og industrier med at nå deres bæredygtighedsmål. Bæredygtighedsambitionerne indgår i alle dele af forretningsmodellen.

‘Kerneproduktet er software til at analysere data, anbefale og implementere optimering i ventilationsanlæg. Princippet er “Keep It Simple”, og vi forsøger at bruge den allerede installerede hardware og sensorer i bygningen så meget som muligt’, udtaler Ali Mohammadi, Co-founder i For i four.

Hvis hardwareinstallation er påkrævet, har For i four stærke partnerskaber med servicevirksomheder og sensorvirksomheder for at levere høj kvalitetsimplementering og holde luftkvaliteten på en høj standard.

Fordelene er:

  • Reducer CO2-udledningen
  • Sparer konstant på el
  • Gyldige data til bæredygtighedsregnskab
  • Kalibrerer dit system for at reducere energiforbrug
  • Ingen kompromis med luftkvaliteten
  • Ingen ekstra hardware

’Vi har meldt os ind i Science City Lyngby for at blive en del af det lokale fællesskab, og for at bidrage til at formindske bygningers klimaaftryk. Vi ønsker at være en aktiv del af Sustainability Lab og samarbejde med alle de andre medlemmer, der har høje ambitioner på bæredygtighedsfronten’, siger Ali Mohammadi.

Vi er glade for at For i four har meldt sig ind i foreningen. Det er spændende for alle medlemmer at følge med i den nyeste teknologiudvikling og møde inspirerende og nytænkende startups. Det er en win-win for alle’, udtaler direktør Marianna Lubanski.

Læs mere om virksomheden her.

Hele Sustainability lab går ud på at forbedre bygningers levetid og funktion og reducere deres klimaftryk, herunder at spare energi. Her leverer For i four en løsning der kan sikre bedst mulig optimering af eksisterende ventialtionssystemer på en enkel og omkostningslet måde.

 

Direktør, Marianna Lubanski

Ny medlemskategori

Den 20. april 2023 besluttede en enstemmig generalforsamling at etablere en ny medlemskategori for startups. Nyetablerede virksomheder kan således nu blive medlemmer for et beskedent beløb i op til 2 år. Medlemskabet giver ikke stemmeret til generalforsamlingen men ellers er virksomheden på lige fod med alle andre medlemmer i foreningens aktiviteter.