Direktørfrokost 2021

Vidensbyens direktører var onsdag den 2. juni samlet til networking, frokost og spændende oplæg på BaseCamp Lyngby.

BaseCamp Lyngby dannede rammerne om vidensbyens årlige direktørfrokost.

Armon Bar-Tur, CEO for BaseCamp Students stod for dagens første oplæg. Basecamps studieboliger er i dag i tre lande og godt på vej i flere. I Danmark har de to campusser og et på vej i Århus.

Hos BaseCamp vil de gerne gøre studielivet endnu bedre for danske og internationale studerende ved at tilbyde dem mere en bare værelse og gode faciliteter – de tilbyder nemlig fællesskaber. Og med BaseCamp Lyngbys store bygningsstruktur på 41.000 m2, som er bygget til at huse 900 studerende og pensionister i 639 studieboliger og 147 studios & company apartments samt 50+ boliger er der masser af muligheder for netop det.

Lars Gitz, Partner i Lars Gitz Architects, som står bag det imponerende byggeri stod for dagens andet oplæg. Han fortalte om tankerne bag det ikke helt almindelige byggeri, som blandt andet bygger på idéen om at forene mennesker og arkitektur.

Det DGNB-Guld certificerede byggeri der nærmest rejser sig op ad jorden, der engang husede det gamle plantedirektorat har allerede vundet flere priser – heriblandt World Architecture Award og Iconic World Award.

Om Direktørfrokost
Vidensbyens direktørfrokost samler hvert år direktører fra kommunens mange virksomheder, organisationer og uddannelsessteder. Det giver mulighed for møder og netværk på tværs og ny læring.