Viden & Vin #6: Nyt om høreforskning

Viden & Vin hos DTU Sundhedsteknologi

Vidensbyen er klar med en ny sæson af Viden & Vin.

Kan døve komme til at høre igen? Hvad sker der i hjernen, når man mister hørelsen? Hør om banebrydende ny viden inden for høreforskning, når Institut for Sundhedsteknologi på DTU inviterer på efterårets andet VIDEN & VIN-arrangement den 29. oktober.

DTU åbnede den 1. januar 2019 dørene til deres nye institut, Institut for Sundhedsteknologi, som udvikler teknologier til at forbedre sundhed og velvære for mennesker, før, under og efter man er patient. Her arbejder DTU blandt andet med høreforskning – både fremtidens høreapparater og mere grundlæggende viden om, hvad der sker i hjernen, når vi mister hørelsen, nye behandlinger til fremtidens cancerterapi, bærbare teknologier til personlig monitorering mm.

Kom på besøg og hør mere om instituttets forskning – og få et indblik i, hvor forskningen er, når det gælder høretab.

Entrépris: 50 DKK

Arrangementet er fra 17.00-19.00 og du får et glas vin med i prisen.

Indgang ved bygning 354
Kort – udsnit med bygning 354

Billetter
Reserver din billet her

Program
17.00-17.10: Velkommen v/ LTK Vidensby.
17.10-17.30: Præsentation af DTU og DTU Sundhedsteknologi v/ Stine Kruse, Innovationschef, DTU Health Tech.
17.30-18.15: Introduktion til DTU’s forskning i høretab, høreapparater og andre teknologier til personer med høreproblemer. Hearing Systems-sektionen vil give en blanding af præsentationer og mulighed for at se de laboratorier og teknologier, de arbejder med. Der vil være smagsprøver på, hvordan det er at have høretab, og hvilke løsninger der muligvis vil kunne findes på hylderne i fremtiden.
18.15-19.00: Vin og netværk – og mulighed for at tale med forskerne fra DTU.

Om Viden & Vin
Viden & Vin udspringer af Vidensbyens netværk for kommunikation. Ideen bag er at invitere borgere indenfor hos Vidensbyens mange virksomheder og organisationer. Til Viden & Vin kan man den sidste uge i hver måned blive klogere på, hvad der gemmer sig bag murene i Lyngbys virksomheder og høre om aktuelle projekter, ny forskning, lokal erhvervsudvikling, spændende opdagelser eller store begivenheder.