Sommerferiepakker til Vidensbyen
Vil din organisation være med til at forme og udbyde sommerferiepakker?
Pga. Corona forventes det, at mange flere vil holde sommerferie hjemme i Danmark i år.
Det giver helt nye muligheder for at tænke i et udbud af sommerferiepakker til vores borgere og besøgende. Lyngby-Taarbæk Kommune er som udgangspunkt begunstiget med mange spændende tilbud. Vi tror dog, der er et kæmpe potentiale for at udvikle nye kombinationer og tilbud/pakker, der kan sprede borgere og gæster over et større område og samtidig få vist flere dele af kommunen frem og sikre omsætning til byen.
Handelsforeningens for Lyngby & Omegn og Vidensby inviterer til et online brainstorm møde tirsdag den 5. maj kl. 13-14 for at udvikle ideer til sommerferiepakker sammen. Til mødet deltager forskelige af byens aktører og kommunens turismenetværk.
Vil din organisation være med?
Tilmeld dig her og du vil få tilsendt en invitation til mødet.