Science Girls til Bæredygtig Byfest

Science Girls deltager lørdag d. 24.Maj til Bæredygtigheds-byfesten, som afholdes i Lyngby foran Rådhuset. Lyngbys Bæredygtigheds Byfest er en endagsfestival, der har til hensigt at oplyse og motivere lokalsamfundet ved at præsentere konkrete løsninger på globale udfordringer. Formålet er at skabe håb og handlingskraft i forhold til den grønne omstilling, vi alle står overfor, og at inspirere til, hvad vi kan gøre individuelt og kollektivt.

Alt fra genbrug, grønne aktiviteter og spændende talks om energiomstilling og affaldshåndtering til lækre vegetariske retter og økologiske drikkevarer – der er noget for alle!

Science Girls deltager med en stand til bysten, hvor der bliver opfordret til et grønnere miljø og mere genbrug. Pigerne har samlet tøj, smykker, og andre ting, som de ikke længere bruger, og medbringer dem til standen, så folk i Lyngby kan blive inspireret til at købe second-hand og tage del i en bæredygtig livsstil. 

Læs mere om Science Girls-klubben her.

Læs mere om Bæredygtigheds-byfesten her.