Godmorgen-netværket

Godmorgen-netværket – Lyngbys fælles erhvervsnetværk – er klar til at mødes igen

Efter en ufrivillig pause inviterer Science City Lyngby,  Lyngby Boldklub og Handelsforeningen for Kongens Lyngby og Omegn igen alle vores medlemmer til møde i Godmorgen-netværket.

Onsdag den 19. august kl. 7.00-9.00 mødes netværket på Lyngby Stadion, 2800 Kgs. Lyngby.
Netværket er kun for medlemmer og deltagelse er gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeldingsfrist er den 13. august.

På netværksmødet får du mulighed for at møde salgseksperten Jesper M. Christensen fra Redmark, som holder et kort oplæg om “Salgsteknik der flytter grænser og omsætning”. Vi tager et meget praktisk og konkret kig på, hvordan du kan arbejde med salg og forståelse for kunden og dennes behov.

Få nye kunder og ny viden

Det har aldrig været så vigtigt at have et godt netværk, som det er i dag. Udover at skabe brugbare relationer kan netværk være med til at øge salg, få loyale og nye kunder, ny viden, sparring og en genvej til succes, fordi man bliver præsenteret for en masse uvurderlig og ofte dyrekøbte erfaringer. Derudover er netværk også med til at skabe et rigere og mere udbytterigt arbejdsliv.

Godmorgen-netværket er et erhvervsnetværk, som samler tre af Kongens Lyngbys eksisterende store netværk, og giver en bred kontaktflade og derved nye muligheder for at bruge hinanden til at komme fremad og opad til gavn for de enkelte og for byen som helhed. Godmorgen-netværk bygger på grundtanken om, at din næste kunde eller samarbejdspartner aldrig er mere end et ”godmorgen” væk. Med samarbejdet mellem de tre eksisterende netværk bliver dette lettere.

Hvert netværksmøde varer to timer og indeholder et inspirations – eller ekspertoplæg oplæg samt ’virksomhedsspeeddating’.