Generalforsamling 2020
Vidensbyens medlemmer inviteres i år til generalforsamling online med retailekspert og keynotespeaker, Dorte Wimmer, mandag den 25. maj 2020.
Fremtidens retail
I forbindelse med Vidensbyens nyeste skud på stammen – RetailTech Lab – inviterer vi til generalforsamling og debat under temaet Fremtidens detailhandel. Vi får besøg af Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia, som udover at stå for aftenens keynote, vil hjælpe med at besvare spørgsmål om nutidens og fremtidens detailhandel, fremtidens forbrugere og forbrugsmønstre og hvordan virksomheder bør agere for at imødekomme dem.
Hvordan ser fremtidens detailhandel ud? Hvilke kompetencer skal fremtidens arbejdskraft have? Og hvordan sikrer vi en bedre integration mellem fysiske butikker og online oplevelsen? Alle disse spørgsmål er kun blevet mere relevante i kølvandet på corona-krisen, og vi glæder os til at blive klogere på en branche, der er i rivende udvikling.
Hvornår: Mandag den 25. maj kl. 17.30-18.30.
Hvor: Online via link der udsendes til tilmeldte få dage før eventet (eventet foregår gennem DTUs adgang til Zoom på sikrede europæiske servere læs mere her)
Valg til bestyrelsen: Alle afstemninger herunder valg til bestyrelsen foregår i år skriftligt. Resultaterne præsenteres af formanden på aftenens online møde.
Program:
- 17.30-17.50: Formandens beretning og resultaterne af de skriftlige afstemninger inden Generalforsamlingen
- 17.50-18.30: Keynote: Fremtidens Detailhandel v/ Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia
- 18.30: Online skål
Keynote: Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia
Dorte Wimmer har arbejdet med detailhandel, trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner. Hun er ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel samt forbrugsmønstre og har specialiseret sig i at forstå fremtidens forbrugere, og hvordan virksomheder bør agere for at imødekomme dem. Dorte rådgiver de førende retailers i Danmark og udlandet. Hun er en erfaren foredragsholder både i Danmark, Europa og Asien og blev i 2016 nomineret til Årets Foredragsholder i Norge.