Forskningens døgn på DTU 2017
Åben Campus på DTU
Tirsdag den 25. april 2017 kl. 17-21 inviterer DTU til Åben Campus, hvor du sammen med familie og venner kan se spektakulære fysik- og kemiforsøg, blive klogere på plasmafysik, se en vindbil, lave jeres egen sæbe, arbejde med kryptologi, prøve at udvinde olie fra kridt – og ikke mindst få et kig indenfor i nogle af DTU´s nyeste bygninger. Forskere og studerende står mange steder på Lyngby Campus klar til at dele deres begejstring og den nyeste viden.
Forskningens Døgn på DTU byder på foredrag, rundvisninger, shows, stande og hands-on aktiviteter rundt omkring på campus.
Du kan købe din aftensmad på stedet, så tag hele familien med, få en oplevelse udover det sædvanlige og bliv klogere sammen.
Tid og sted for de enkelte aktiviteter kan ses på DTUs egen hjemmeside.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.