Velkommen til et spændende efterår i Lyngby

Kære medlemmer, samarbejdspartnere og alle, der hver dag bidrager til opbygningen af et af verdens sejeste innovationsdistrikter. Det er med stolthed vi præsenterer et efterårsprogram, hvor vi håber I alle kan finde noget spændende og relevant for jer at deltage i!

Udover de anførte aktiviteter deltager Science City Lyngby aktivt i kommunens udvalg for Bæredygtighed i møder hver anden måned samt diverse arbejdsgrupper, hvor vi sammen finder de bedste løsninger til implementering af kommunens bæredygtighedsstrategi. Efteråret byder blandt andet på implementering af Charter for Biodiversitet og Charter for Grønne Transportløsninger.

AUGUST
24. august starter Science Girls klubben med et brag. Klubbens fulde efterårsprogram er på plads med månedlige møder, skiftevis virksomhedsbesøg og sociale klubmøder med besøg af rollemodeller. Syv  virksomheder er partnere på Science Girls i 2023-2024: Microsoft, Novozymes, NCC, COWI, Topsøe, HEMPEL og Lyngby-Taarbæk Forsyning. Flere er på vej.

SEPTEMBER
September er tæt pakket fra første dag.

1. september afholder vi årets finalevent og award show i Eigtveds Pakhus sammen med den Israelske ambassade, det danske Innovationscenter i Israel, Baylund Management, Visma Dinero, Keystones og byFounders. Kom og netværk med iværksættere, investorer og corporate partnere.

2. september afholdes Lyngby Day på Lyngby Bibliotek – en velkomstdag for alle internationale borgere. 150 borgere er tilmeldt og 18 udstillere. Alle er velkomne (husk tilmelding).

12. september kan du møde seje startups med cirkulære løsninger til dit kontor – kom og mød dem, se deres løsninger og få inspiration til din næste kontorindretning.

20. september – afholdes første netværksmøde for Charter for Grønne Transportvaner, hvor vi påbegynder den konkrete implementing af de tilsluttede virksomheders planer. +15 virksomheder er allerede i gang.

23. september kan du møde os i DGI centeret til årets store event: International Citizen day, hvor vi reklamerer for vores kommune overfor internationale talenter.

27. september afholder vi onsdagsbar i Sustainability Lab – kig forbi!

28. september afholdes Viden & Vin hos Autens på Orgelfabrikken på Lyngby Hovedgade 102. Optager Fremtidens Skole dig? så kom forbi og bliv inspireret! Husk at købe billet.

OKTOBER
10. oktober – Green Talk om grøn elektricitet, hvordan kan du være sikker på, at den el du køber er 100% baseret på fornybare energikilder?

Uge 41 – årets FUTURE udkommer – det fejrer vi med en reception med en spændende talk i Sustainability Lab.

25. oktober afholdes Viden & Vin hos Topsøe.

I oktober måned opstartes desuden et nyt forum blandt kommunens ejendomsejere kaldet ‘Byudviklingsforum’. Deltagelse heri efter invitation.

NOVEMBER
14. november – GreenTalk om ansvarligt forbrug.

24-25. november Startup Bootcamp – iværksættercamp for unge fra 7. kl. – 3 G afholdes på HCØ og DTU Skylab sammen med ‘Lyngbys Løver’.

30. november afholdes Viden & Vin hos DTU Space sammen med Science Girls – måske vi får kontakt til Andreas Mogensen? Det er ambitionen! Denne aften vil der være noget for enhver, der er interesseret i rummet, rumteknologi eller klimaforskning, som rumdata bidrager til.

DECEMBER
Advisory Board mødes i Sustainability Lab – en invitation til åben onsdagsbar følger!

I januar 2024 afholder vi en Erhvervskonference med uddeling af prisen til vinderen af Bæredygtighedsprisen 2023 – meget mere følger snart om dette spændende event snart.

Følg med i vores nyhedsbrev. Hvis du ikke modtager det endnu, kan du tilmelde dig på forsiden af vores hjemmeside – det tager et splitsekund.