Unge rollemodeller skaber engagement under bøgetræer

I sidste uge udfordrede vores ældste Science Girls sig selv og hinanden ved at undervise udskolingselever.

En lille flok Science Girls deltog i Bloom School – som optakt til Bloom Festival i Søndermarken på Frederiksberg. Her underviste pigerne elever fra 7. – 9. klasse fra københavnske skoler i elektriske kredsløb som byggesten til computere og mobiltelefoner. En øvelse som Microsoft havde udviklet sammen med pigerne.

– Hvis vi nogensinde har været i tvivl, ved vi nu ved selvsyn, at peer to peer undervisning virker. Og at rollemodeller kan noget helt særligt som brobyggere, understreger Anéh Christina Hajdu, adm. direktør i Science City Lyngby.

Pigerne bød hele seks klasser velkommen i teltet i Søndermarken, hvor de med stort engagement og overblik lykkedes med at opnå 100% koncentration ved at guide og undervise eleverne – og introducerer klubben Science Girls, og foreningen Science City Lyngby.

– Der er ingen tvivl om, at både vi og pigerne meget gerne vil udforske denne dimension meget mere… Det giver så meget god mening at skabe fælles oplevelser, at pigerne træder i karakter som rollemodeller og at mødes på tværs af generationer, siger projektleder Tanja Benzon Monk.

Hun tilføjer, at der lige nu arbejdes intenst med at videreudvikle konceptet, så endnu flere får mulighed for at tage del i klubben Science Girls – at rollemodeller bidrager til meget mere brobygning og at både mødre og pigernes familier får tilbud om at tage del i fascinationen af naturvidenskab og teknik.

Hvis du har lyst til at bidrage til den videre udvikling, er du meget velkommen til at kontakte os i Science City Lyngby:

Projektleder, Tanja Benzon Monk. mobil 22149012 og mail tbm@vidensby.dk

Adm. direktør, Anéh Christina Hajdu, mobil: 2122 2692 og mail: ach@vidensby.dk

Som partner bliver du del af et fællesskab med virksomhederne: COWI,  Topsoe,  Hempel A/S,  Microsoft,  Lyngby-Taarbæk Forsyning,  Novonesis,  NCC