Fremtidens Mad – kan man spise insekter?

Kan man spise insekter?
Vi skal lave og smage på “Havregrynskugler med melorme” – fordi livet er for kort til kedelig mad !

Hvad du kan se frem til:

  • Besøg af forskere fra DTU Food som arbejder med insekter som fødevarer.
  • Få indsigt i, hvordan insekter kan bruges som alternative energikilder og protein i fremtidens fødevarer.
  • Finde ud af, hvorfor det er godt at spise insekter, og om det er godt for kroppen som protein-indtag.
  • Dykke dybere ned i de udfordringer, som man støder på, når man producerer insekter til mad. Skal de så eventuelt betragtes på samme måde, som når man opdrætter køer, kyllinger og grise?
  • Sandwich og hygge som altid.

Hvis tanken om melorme ikke lige falder i din smag, så bare rolig. I er stadig mere end velkomne, for vi skal også tilbringe eftermiddagen med dygtige forskere fra DTU Food, der ved alt om insekter i foder og fødevarer, mikrobiologiske og kemiske farer, og selve produktionen af insekter

Verdens befolkning stiger, og det bliver svært at brødføde alle, så vi bliver nødt til at tænke i alternativer – heriblandt insekter som fremtidens superfood. Vi vil blive klogere på, hvorfor og hvordan insekter kan bruges som alternative energikilder, og hvilke fordele og ulemper der er. Vi skal også diskutere jeres bud på, hvordan man kan ændre folks spisevaner, og vi skal selv kaste os ud i at lave mad og smage på insekter.
Det bliver grænseoverskridende, sjovt og hyggeligt!

Klubmødet finder sted d. 19/8 kl. 16-19 i klublokalet, Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kgs. Lyngby, og der vil være mad og hygge som altid.

Er du klar til at dykke ned i fremtidens superfood? Så kom og vær med til et spændende og sjovt klubmøde om fremtidens mad! Vi glæder os til at se jer

Lyder det spændende? Så tilmeld dig her!