DTU Bag facaden
DTU inviterer naboer og nysgerrige til et eksklusivt kig bag facaderne af de højtspecialiserede forskningsbygninger på universitetet i Lyngby
Vidste du, at man kan skrive hele romanen Moby Dick 100 gange på ét riskorn? Så småt arbejder forskerne med nanoteknologi. Til dette arrangement åbnes dørene til DTU Nanolab og et indblik i nanoteknologiens verden.
Hør Vicedirektør Anders Jørgensen, når han giver indblik i, hvordan vi bruger nanoteknologi til at udvikle alt fra grøn energi og øjenimplantater til nye former for antibiotika. Han fortæller også om arbejdet i de særlige renrum, som kræver bygninger, der er fuldstændig fri for støv, temperaturudsving og vibrationer.
Mød også projektleder Troels Lysgaard-Hansen, der fortæller om visionerne bag den kommende forskningsbygning, der er inspireret af Koppels enkle og ærlige arkitektur, og om de ekstreme krav, der følger med, når vi bygger Danmarks mest avancerede renrum.
Arrangementet afsluttes med en særlig rundvisning i DTU Nanolabs unikke faciliteter.
Vi byder på juice, vin og snacks – og glæder os til at se dig!
DTU Bag facaden
Tid: tirsdag den 17. juni kl. 17.00–18.30
Sted: DTU Nanolab, Bygning 358, Akademivej, 2800 Kgs. Lyngby
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig https://www.conferencemanager.dk/dtubagfacaden2
For yderligere oplysninger kontakt:
DTU Campus Service /Line Juul Greisen
+45 22 31 13 78