Leg med koder – og hør hvordan man undgår at blive snydt på nettet?
Science Girls klubmøde d. 21. oktober 2025 i eget klublokale
📅 Tid og sted:
Tirsdag d. 21/10 kl. 16 i klublokalet, Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kgs. Lyngby.
Har du nogensinde prøvet at blive snydt online – fx af en falsk webshop, en mystisk besked eller en lidt for god handel?
Måske har du (eller nogen du kender) prøvet at få en mærkelig mail, en “pakke på vej”-SMS – eller blevet lokket ind på en side, der så ægte ud, men ikke var det. Du er langt fra den eneste.
Til klubmødet dykker vi ned i den digitale verden og sætter fokus på noget, vi alle møder: svindel på nettet. Selvom mange tror, at det primært er ældre, der bliver snydt online, viser det sig, at det faktisk er unge, der oftest falder i fælderne. Og svindlen findes overalt, f.eks.:
- Falske webshops og “investerings”-sites
- Gaming-svindel
- Streamingtjenester og phishing-mails
- Links i beskeder, der ligner noget fra banken eller PostNord
Vi får besøg af Natasha, som har en bachelor i Kunstig Intelligens og Data og er CEO samt stifter af virksomheden SKJOLDET. SKJOLDET arbejder med at stoppe digital snyd og beskytte brugere mod online fælder. Skjoldet er en app, som sender en notifikation, når man modtager en falsk mail eller trykker på uægte links – vildt smart!
Til klubmødet kan du bl.a. glæde dig til
- Oplæg med Natasha, der dykker ned i cybersikkerhedens verden og fortæller, hvordan de i SKJOLDET arbejder med at opdage og stoppe digitale svindelnumre – også kendt som phishing. Hun deler også sin personlige rejse ind i tech-verdenen, og hvordan hun endte med at arbejde med kunstig intelligens, techog cybersikkerhed.
- Prøv selv kræfter som cybersikkerheds-detektiv
- Lege med kodning og se om det er noget for dig
- Hygge og sandwich med andre Science Girls
Er du klar på at få mere indblik i cybersikkerhed og lege med kodninger, så du prøve om det er noget for dig?🕵️♀️
Tilmeld dig her!