Viden & Vin om letbanen og LINC trak fulde huse

Billetterne blev nærmest revet væk, da Letbanen og LINC inviterede til årets næstsidste Viden & Vin-arrangement.

Her fik knap 60 interesserede borgere mulighed for at prøve og høre mere om LINC-projektet med de førerløse busser (shuttles), som testes på DTU Lyngby Campus.

LINC-projektet tester shuttles på DTU for at få indblik i, hvad borgerne synes om den nye transportform, og i hvordan de selvkørende shuttles kan blive en del af et fremtidigt bæredygtigt bymiljø og den kollektive trafik.

For LINC er visionen, at selvkørende shuttles bliver en del af den service, borgerne kan benytte, når de ankommer til én af de 29 stationer ved den nye letbane, der i øjeblikket bygges langs Ring 3.

Læs mere om LINC her og tilmeld dig som testpassager.

Netop letbanen var næste punkt på dagsordenen, hvor man kunne høre sidste nyt om planerne for letbanen, oplandet og de trafikale mønstre, den forventeligt kommer til at have effekt på.

Vinen

Niels Uhrbrand fra Vinuhrteket sørgede for dejlige druer fra Spanien og Frankrig, som du kan læse mere om og bestille her.

Mere Viden & Vin

Vil du med til årets sidste Viden & Vin eller høre mere om næste års arrangementer? Så tilmeld dig via denne side eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden.