Viden & Vin om højhusene i Sorgenfri trak fulde huse

Jesper Ingemann fra Domus Arkitekter inviterede på Viden & Vin om de tre karakteristiske højhuse i Sorgenfri, Sorgenfrivang II.

Det tog knap fire år at renovere de tre højhuse og 429 hjem i Sorgenfri. Viden & Vin tog i slutningen af maj på virtuelt besøg i det almennyttige boligbyggeri Sorgenfrivang II. Jesper Ingemann, partner i Domus Arkitekter, som står bag det hædrede projekt, fortalte om renoveringsarbejdet.

Der var stor interesse i lokalsamfundet for at få et indblik i renoveringen af højhusene og for at få et kig ind i de nye lejligheder. Havde du ikke mulighed for at deltage, kan du se hele arrangementet her:

Om Viden & Vin
Viden & Vin udspringer af Vidensbyens netværk for kommunikation. Ideen bag er at invitere borgere inden for hos Vidensbyens mange virksomheder og organisationer. Til Viden & Vin kan man den sidste uge i hver måned blive klogere på, hvad der gemmer sig bag murene i Lyngbys virksomheder og høre om aktuelle projekter, ny forskning, lokal erhvervsudvikling, spændende opdagelser eller store begivenheder.

Vil du gerne opdateres på Viden & Vin og andre aktiviteter fra Videnbyen? Så tilmeld dig Vidensbyens nyhedsbrev her på siden.