Nyt medlem i Vidensbyen – EGOELIGO

Vidensbyen byder i 2020 velkommen til flere nye medlemmer. Det første i rækken er EGOELIGO Aps.

EGOELIGO ApS tilbyder erhvervspsykologiske ydelser med henblik på trivsel, motivation og forandring. Ydelserne er baseret på evidensbaserede tilgange leveret på en lettilgængelig måde.

Det er Max B. Pedersen, PhD og psykolog, som er stifter af virksomheden. Han står også bag projektet TELETREET, som er en online platform, der på en lettilgængelig måde guider stressramte ud af stress til et liv med meningsfuld balance og høj livskvalitet.

Det kan du høre Max B. Pedersen fortælle om her, hvor han også kommer ind på, hvorfor han har valgt at blive en del af Vidensbysamarbejdet:

På arbejdspladsen tilbydes sparring til løsning af konkrete belastningsproblematikker blandt medarbejderne. Det kan være spørgsmål som, hvordan man bedst støtter en belastet medarbejder eller sammensætter et “tilbage-til-arbejde”-forløb.

På det personlige plan tilbyder EGOELIGO intensiv coaching til ledere og medarbejdere, der oplever at sidde fast og har et ønske om forandring.

“Mit ønske er overordnet at hjælpe folk med at øge motivation, livskvalitet og tackle de psykologiske barrierer, der kan stå i vejen.”

siger Max B. Pedersen, Chefpsykolog og stifter af EGOELIGO.

Du kan læse mere om EGOELIGO her.

Velkommen i Vidensbyen!

Er du interesseret i at høre mere om medlemskab af Vidensbyen, er du altid velkommen til at kontakte os.