Nyt medlem i Vidensbyen – Huusmann Media

Vidensbyen byder velkommen til endnu et nyt medlem – Huusmann Media.

Huusmann Media laver meningsfulde produkter til børn. Deres filosofi er at spil, animation, tegneserier, osv. kan og bør være mere end underholdning. Det skal give mening for børnene.

Thomas-Bo Huusmann, grundlægger af Huusmann Media, har sammen med to partnere åbnet Lyngby Office Hub, et kontorfællesskab og udviklingsmiljø for iværksættere. Han håber på, at vi ved at arbejde sammen lokalt i Vidensbyen kan sørge for at Lyngby kommer på verdenskortet. Thomas fortæller her om, hvad han gerne vil bidrage med til Vidensbyen:

Jeg vil gerne bidrage med min viden og netværk til at styrke byens position inden for virksomhed og vækst. Det er min opgave, mener jeg, som en virksomhed der er placeret lokalt.

Månedens Vidensbyprofil
Thomas-Bo Huusmann er septembers Vidensbyprofil og fortæller i videoen nedenfor mere om, hvorfor Huusmann Media er en del af Vidensbyen.

Om Huusmann Media
Det primære formål for Huusmann Media er at skabe produkter, der øger børns glæde til at udvikle sig selv i en positiv retning ud fra, hvem de selv er. Det gør Huusmann Media sammen med nogle af de mest kreative mennesker, førende artists og seneste teknologi og forskning for at sikre underholdning i verdensklasse. Huusmann Medias filosofi er, at børns udvikling er den vigtigste investering for fremtiden. Den filosofi drager de med ind i deres samarbejde med virksomheder og organisationer for at sikre, at de når ud til så mange børn som muligt med den bedste underholdning.

Du kan læse mere om Huusmann Media her.

Og du kan læse mere om Thomas-Bos arbejde som nyslået medejer af et kontorfællesskab i Lyngby i FUTURE-artiklen: Hvis man vil have guldfeber, skal man bygge et bjerg af muligheder

Vi glæder os til det fremtidige samarbejde!

Er du interesseret i at høre mere om medlemskab af Vidensbyen, er du altid velkommen til at kontakte os.