Nyt medlem: 4Mvideo

Mere motion med motiverende video – 4Mvideo er blevet en del af Science City Lyngby

4Mvideo, der blev etableret i 2017, har udviklet en løsning rettet mod seniorer i eget hjem. De kombinerer motion med teknologi, som skal løse problemet med, at mere end 50% af gruppen 65+ årige ikke efterlever sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters daglig motion.

Hvordan fungerer det?

“4Mvideo er et videobaseret cykelmotionssystem udviklet til seniorer i eget hjem. Det er en løsning som er simpel og som motiverer til motion gennem brug af cykelvideoer fra favoritområder, potentielt filmet, eller mikset med videoklip, af familie og venner. 4Mvideo-systemet består af:

a) et 4Mvideo website til videoupload, korrektion, generering og download af cykelvideoer,

b) en 4Mvideo-app der installeres på en tablet-computer, og

c) en lavpris kadancesensor. Sensoren monteres på pedalarmen af en alm sofa- eller motionscykel og appen styrer afspilning af cykelvideoer i takt med trådet i pedalerne. Man træder i pedalerne og så kører den valgte video. Stopper man med at træde, så stopper videoen.

Vi byder 4Mvideo velkommen og satser på at komme i bedre form nu!

Læs mere om 4Mvideo her

Kunne du tænke dig at blive en del af Science City Lyngby?
Kunne du tænke dig at blive en del af Vidensbyen eller tage del i et af vores faglige netværk, så tag fat i adm. direktør Marianna Lubanski på ml@vidensby.dk.