Internationalisering

Et internationalt knudepunkt

14 procent af Lyngbys borgere har en international baggrund og dansk erhvervsliv efterspørger endnu flere for at sikre fortsat vækst og velstand i Danmark. Derfor er arbejdet med at tiltrække og fastholde de internationale en vigtig prioritet, og i SCL forsøger vi i fællesskab at løfte opgaven med at gøre Lyngby-Taarbæk til et internationalt knudepunkt for arbejdskraft, kultur og handel.

Vi har gennem årene understøttet en aktiv indsats for at tiltrække og fastholde internationale vidensarbejdere og deres familier med fokus på:

  • En informativ og imødekommende velkomst
  • Attraktive boliger for internationale studerende og medarbejdere
  • Gode engelsksprogede skole- og børnehavetilbud
  • Målrettede tilbud inden for idræt, kultur og foreningsliv
  • Engelsksprogede arrangementer og rundvisninger

Derudover understøtter SCL regionale og nationale tiltag, der bidrager til at gøre Lyngby-Taarbæk til et godt hjem for internationale medarbejdere og deres familier. Aktuelt undersøges muligheden for at oprette et fast mødested for byens borgere, hvor alle tilflyttere til byen har mulighed for at finde information, inspiration og redskaberne til at gøre Lyngby-Taarbæk til deres egen by.