Forum for Mindre virksomheder

Vi hjælper hinanden

Mindre virksomheder i Science City Lyngby er en stor og farverig skare præget af stor diversitet. Gruppen af mindre virksomheder er den absolut største samlede medlemsgruppe vi har. I gruppen finder du helt nystartede teknologivirksomheder, den lokale bank, revisor, advokat eller ejendomsmægler til små og mellemstore rådgivnings- og teknologivirksomheder, ejendomsselskaber og mange flere.

Historisk har vi prøvet at samle de mange mindre virksomheder på kryds og tværs, men vi må sande at forskellighederne er større end fællesmængden.

I dag arbejder vi derfor med at samle alle vores medlemmer fokuseret omkring temaer og fælles interesser fremfor størrelse.

Størrelse betyder stadig noget. Og derfor er der særlige tilbud til mindre virksomheder fra Erhvervshuset og andre programmer. Vi drøfter løbende hvordan vi bedst kan understøtte alle mindre virksomheder i Lyngby-Taarbæk og prøver at udvikle nye tilbud til jer. Hold øje med vores arrangementer – og engager dig i de temaer, der er relevante for din virksomhed. Sådan får du bedst fat i andre at samarbejde med.

Har du en god ide til et projekt – så tag endelig fat i os.

Hjælp til iværksættere og SMV’er

Har du brug sparring og rådgivning kan du altid henvende dig til Erhvervshus Hovedstaden. Her finder du forretningsudviklere, der har baggrund i det private erhvervsliv, ofte fra egen virksomhed og/eller ledelsesstillinger i større danske foretagender. De er kendetegnet ved engagement og uvildighed, og de formidler ud fra et dogme om, at kompleks viden sagtens kan gøres konkret og brugbar. Og de trækker gerne på hinanden, så et samlet sæt kompetencer kan matche dit behov.

Du kan også altid holde dig orienteret om erhvervsrelaterede emner i Lyngby-Taarbæk Kommune.

 Vidensbyens partnerskabsmodel er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe innovation og vidensklynger for såvel store som små og mellemstore virksomheder.


Steen Donner, adm. direktør – DTU Science Park