Julehilsen fra Science City Lyngby

2020 blev ikke som forventet. Men vi har lært, at vi kan udrette meget sammen uden at stå ansigt til ansigt.

Selvom vi har holdt afstand og arbejdet hjemme fra en stor del af tiden i årets løb, er vi måske kommet lidt tættere på hinanden alligevel. Vi har lært at kommunikere og samarbejde på andre måder, vi har afprøvet nye formater for stadig at kunne få og dele ny viden, og vi har haft tid til at reflektere over hvad, der giver mening i vores tilværelse.

For os medarbejdere i Science City Lyngby er det i den grad meningsgivende at arbejde med at skabe en af Europas bedste videns- og universitetsbyer sammen med vores kompetente og engagerede medlemmer. Vi har et unikt partnerskab med innovationstrang, samarbejdsvilje og stærke netværk, der gør at vi – coronakrise eller ej – vil indfri vores ambitioner i de kommende år.

Vi vil gerne takke alle medlemmer og samarbejdspartnere med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Kærlig hilsen
Mikkel, Marie, Pil, Kim & Marianna

PS: Sekretariatet holder lukket fra den 22. december til 4. januar.