Find vej i Vidensbyen

Sammen med BaseCamp har Science City Lyngby igen i år gjort det let at finde frem til byens mange herligheder. Vi har nemlig samlet det hele i et Lyngby City Map.

“Forestil dig et sted med alt fra slotte og gamle bindingsværkshuse til moderne arkitektoniske domiciler – et sted med et langt brostensbelagt handelsstrøg, stormagasiner, specialbutikker og hyggelige spisesteder – et sted med dybe skove, sletter med kronvildt, søer og hav – et sted, hvor du kan fordybe dig i kunst og historie eller hvine af begejstring i Bakkens rutschebaner – et sted, hvor du kan nærmest alt inden for udendørs sport og aktiviteter: sejle, cykle, vandre, klatre, fiske og ride. Sådan er Lyngby-Taarbæk.”

Sådan beskriver Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, de skønne omgivelser, som Science City Lyngby er en del af.

Sammen med BaseCamp har Science City Lyngby igen i år gjort det let at finde frem til både kronvildt og studieboliger. Vi har nemlig samlet det hele i et Lyngby City Map.

I kortet kan du finde information om kulturarv, kulturelle oplevelser, grønne områder, idrætsmuligheder og meget andet.

Kortet uddeles til studerende i Lyngby og indeholder praktisk information om alt fra offentlige transportmuligheder til og fra Lyngby, studierabatter, by-og handelsliv, kulturinstitutioner og naturområder i Lyngby og omegn.

Find et eksemplar hos Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby-Taarbæk Bibliotek, BaseCamp eller DTU.

Velkomstskilt i Likørstræde

Science City Lyngby pryder også Likørstræde lige over for Lyngby Station, hvor vores velkomstskilt endnu engang er sat op for at byde studerende velkommen i Vidensbyen!