DTU Lyngby og DTU Ballerup forbindes

Ny kollektiv trafikløsning

En af Vidensbyens målsætninger er at bringe by og universitet tættere sammen og gøre Lyngby til en universitetsby. Derfor ser man i Vidensbyen med tilfredshed på, at der netop er lanceret en direkte kollektiv trafikforbindelse forbindelse mellem DTUs campusområder i Lyngby og i Ballerup. Det giver ikke kun et bedre flow mellem uddannelsesinstitutionens områder, men skaber også en tættere sammenhæng mellem undervisning, og studie- og arbejdsmiljøet på DTUs respektive sites.

Et stort antal medarbejdere og studerende tager hver dag turen fra DTU campus i Lyngby til DTU Ballerup campus og omvendt. Bl.a. derfor har Movia lanceret en kollektiv trafikalløsning mellem de to, som tager udgangspunkt i behovet for at komme hurtigt og effektivt til og fra arbejde og uddannelse.

De hurtige forbindelser, uden skift, er noget, der står højt på ønskesedlen hos mange pendlere og studerende. Med E-busserne skulle det gerne blive endnu mere attraktivt at tage bussen til en række arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner”, siger Per Gellert, centerchef i Movia.

Læs mere om forbindelsen mellem DTU Campus Lyngby og DTU Campus Ballerup.